Pelvic Chair er en moderne og skånsom behandlingsmetode, hvor du undgår kirurgi og medicin. Behandlingen aktiverer bækkenbunden med elektromagnetiske impulser, helt uden indgreb, nåle eller ubehag.

En session i Pelvic Chair føles behagelig og afslappende. Du oplever dybe muskelkontraktioner, men uden smerte. Behandlingen er derfor velegnet til alle, også dem der normalt er sensitive over for andre typer behandlinger.

Behandlingen foregår, mens du sidder helt almindeligt i stolen med tøjet på. Der kræves ingen forberedelse eller restitution, hvilket gør det nemt at få ind i en travl hverdag – uanset om du vælger en enkelt behandling eller et forløb.

Pelvic Chair – Effektiv behandling af bækkenbundsproblemer

Pelvic Chair er en avanceret, ikke-invasiv behandling, der hjælper både kvinder og mænd med at styrke bækkenbunden. Behandlingen er særligt velegnet til personer, der oplever urininkontinens, afføringsinkontinens, nedsat elasticitet efter fødsel eller generel svækkelse af bækkenbunden.

Med Pelvic Chair får du en effektiv bækkenbundstræning, hvor musklerne i underlivet aktiveres tusindvis af gange gennem elektromagnetiske impulser. Dette giver en træning, som er langt mere intensiv og dybdegående end almindelige knibeøvelser. Behandlingen er fuldstændig smertefri, foregår med tøjet på og kræver ingen restitutionstid. En behandling giver ca. 11.000 automatiske knibeøvelser.

Hvem kan have gavn af Pelvic Chair?

Behandlingen er velegnet til mange forskellige problemer i underlivet og bækkenbunden. For kvinder kan Pelvic Chair styrke musklerne efter fødsel, forbedre elasticiteten i skedeåbningen og mindske gener ved fremfald. Mange oplever også øget blodgennemstrømning og smidighed, hvilket kan give et bedre sexliv, lettere orgasmer og mindre smerter ved samleje.

Mænd kan ligeledes have stor gavn af behandlingen, særligt hvis de oplever nedsat seksuel funktion eller gener forbundet med inkontinens. For begge køn gælder, at en stærkere bækkenbund giver bedre støtte til underlivet, mere stabilitet i kroppen og færre gener i hverdagen.

  • Lindrer kroniske smerter i bækkenet, der kan skyldes en svækket bækkenbund.
  • Forbedrer og genoplivner sexlivet ved at styrke muskulaturen og øge følsomheden i underlivet.
  • Giver bedre elasticitet, form og spændstighed omkring skedeåbningen.
  • Reducerer problemer med inkontinens – både urin- og afføringsinkontinens.
  • Forebygger anstrengelsesinkontinens, som ofte opstår ved hoste, nys, løft eller fysisk aktivitet.
  • Styrker pubococcygeus-musklen, der er en central muskel i bækkenbunden.
  • Øger blodgennemstrømningen og forbedrer nervefunktionen i bækkenområdet.
  • Hjælper kroppen med at genvinde styrke og stabilitet efter en fødsel.
  • Afhjælper gener forbundet med fremfald i underlivet.
  • Forbedrer blodcirkulationen til vagina og reducerer risikoen for vaginal atrofi.
  • Øger den seksuelle tilfredsstillelse hos kvinder med lettere orgasmer, øget naturlig smøring og mindre smerte ved samleje.
  • Giver mænd en bedre seksuel funktion gennem øget blodgennemstrømning og følsomhed.
  • Mindsker behovet for natlige toiletbesøg ved at styrke blærekontrollen.

Sådan foregår en behandling

Når du kommer til en behandling i Pelvic Chair, bliver du taget godt imod i vores Wellness Clinic. Behandlingen kræver ingen forberedelse, og du kan beholde dit almindelige tøj på under hele forløbet. Du sætter dig blot i stolen, som herefter begynder at stimulere bækkenbunden med højintensive elektromagnetiske impulser. Disse impulser skaber ca. 11.000 dybe muskelkontraktioner under en behandling, som er langt mere effektive end traditionelle knibeøvelser. 

Behandlingen er fuldstændig smertefri, og de fleste oplever den som både behagelig og afslappende. Flere beskriver følelsen som en blanding af lette sammentrækninger og vibrationer, der træner musklerne uden, at man selv skal gøre noget aktivt. En session varer 30 minutter, og bagefter kan du straks vende tilbage til dine daglige aktiviteter. Der er ingen restitutionstid, og mange mærker en effekt allerede efter de første behandlinger. Vi anbefaler at man ikke benytter elektroniske enheder, som telefon, smartwatch, tablet osv. under behandlingen.

Hvornår er behandlingen ikke egnet

Selvom Pelvic Chair er en sikker, skånsom og smertefri behandlingsform, er der enkelte situationer, hvor vi ikke anbefaler at gennemføre en session. Det gælder især, hvis du har visse medicinske tilstande eller midlertidige gener, som kan påvirke effekten eller komforten under behandlingen.

Behandlingen er derfor ikke egnet til personer med elektroniske implantater som pacemaker, eller hvis du har metalgenstande i kroppen, der kan blive påvirket af de elektromagnetiske impulser. Det samme gælder, hvis du har en aktiv infektion eller kønssygdom, eller hvis du for nylig er blevet opereret vaginalt og endnu ikke er helet.

  • Ved aktiv infektion i underlivet
  • Hvis du har pacemaker eller andre elektroniske implantater
  • Hvis du har metal i kroppen, for eksempel spiral eller implantater
  • Ved ubehandlet kønssygdom
  • Hvis du for nylig er blevet opereret vaginalt og endnu ikke er helet
  • Under kraftig menstruation, da det kan være ubehageligt
  • I forbindelse med ægløsning, hvor nogle oplever øget følsomhed eller ubehag

Praktisk information

En behandling varer 30 minutter, men du bør afsætte ca. 45 minutter i alt. Normalt anbefales et forløb på 3–6 behandlinger fordelt over 2–3 gange om ugen. Du behøver ingen hjemmepleje, og der anvendes ikke bedøvelse.

Nogle patienter oplever en let muskelømhed efter behandlingen, som kan sammenlignes med almindelig træningsømhed. Du må gerne dyrke motion samme dag, men det anbefales at undgå tamponbrug og samleje resten af dagen.

 

Flere kliniske studier viser tydelige forbedringer efter behandling med Pelvic Chair. Hele 95 % af patienterne oplevede mærkbare resultater allerede efter de to første sessioner, mens 68 % rapporterede, at de helt slap af med deres symptomer.

Hos kvinder viste studier også forbedringer i seksuel funktion. Over 95 % oplevede øget følelse under samleje, 57 % rapporterede bedre orgasmer, og 14 % fik flere orgasmer efter behandlingen. Tallene understøtter, at Pelvic Chair både styrker musklerne og har en positiv effekt på livskvaliteten.

Bækkenbunden består af flere lag muskler og bindevæv, som danner en fleksibel bundplade i underlivet. Musklerne støtter blæren, tarmen og, hos kvinder – livmoderen. En stærk bækkenbund er afgørende for at kunne holde tæt, opretholde en sund kropsholdning og samtidig sikre stabilitet i ryg og mave.

Når bækkenbunden svækkes, kan det føre til ufrivillig urinlækage, smerter, nedsat elasticitet eller fremfald af organer. Hos kvinder sker dette ofte efter graviditet og fødsel, mens både kvinder og mænd kan opleve problemer i forbindelse med aldring eller kroniske sygdomme. Pelvic Chair giver en effektiv løsning, hvor bækkenbunden genopbygges uden kirurgi og uden medicin.

Mange mennesker går alt for længe med gener som urin- eller afføringsinkontinens, smerter i bækkenbunden eller nedsat følsomhed – uden at søge hjælp. Ofte skyldes det, at det føles privat eller pinligt at tale om, selv med sin læge eller partner.

Men du er langt fra alene. Faktisk oplever rigtig mange både mænd og kvinder udfordringer med bækkenbunden på et tidspunkt i livet – særligt efter graviditet, fødsler eller med alderen.

Pelvic Chair tilbyder en skånsom, diskret og effektiv måde at gøre noget ved problemet. Du behøver ikke tage tøjet af under behandlingen, og forløbet foregår i rolige og trygge rammer. På den måde kan du tage første skridt mod at få det bedre – helt uden ubehagelige samtaler eller indgreb.

Synes du, at Pelvic Chair lyder interessant? Måske kan du genkende nogle af de udfordringer, som behandlingen kan afhjælpe – eller måske er du bare nysgerrig på, hvad den kan gøre for dig.

Hvis du tænker, at det kunne være noget, du selv ville have gavn af, er du velkommen til at booke en tid og prøve behandlingen i vores Wellness Clinic, eller kontakte os, hvis du har ydeligere spørgsmål.

BOOK BEHANDLING

Eller kontakt os på tlf: 70 70 75 80
Eller mail: info@wellnessudstyr.dk